Jobinfo
Segment: City: State/Province:

IT

Frederiksberg

Region Hovedstaden

 
 
Segment: IT City: Frederiksberg State/Province: Region Hovedstaden

Posted: 14.03.2022

Systemarkitekt til Motor

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen / Full time

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en del af Skatteministeriets koncern, som samarbejder med andre enheder i koncernen. UFST består af cirka 2.000 medarbejdere og har kontorer i København, Middelfart og Aalborg.

Skatteforvaltningen, som er en myndighed under Skatteministeriet, er i gang med en historisk transformation af it-kernesystemer på tværs af koncernens mange forretningsområder. Derfor vækster UFST og har brug for medarbejdere, der kan styrke den interne viden om og indsigt i systemporteføljen, der både driftes og videreudvikles i samarbejde med en vifte af eksterne leverandører.

Som led i regeringens plan ”Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021” er SKAT den 1. juli 2018 blevet erstattet af syv nye styrelser, hvor UFST er én af dem. I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser skal UFST udvikle en fremtidsparat og sikker digital forvaltning samt forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Afdeling: Motorsystemer og ESDH

Du bliver en del af kontoret Motorsystemer og ESDH, som har ansvar for drift af outsourcede IT-systemer, herunder ESDH-systemer, motorsystemer og sagsbehandlingssystemer.  

Kontorets formål er at sikre stabil drift samt at udføre vedligehold og videreudvikling af IT-systemerne. Denne opgave vil du være med til at løfte sammen med 25 engagerede kollegaer i kontoret, nuværende tæller. Kontoret kendetegnes derudover ved et uhøjtideligt fællesskab, hvor samarbejde og arbejdsglæde vægtes højt.

 Mere konkret kommer du til at indgå i et erfarent Motor team, som i dag består af 7 medarbejdere (systemejere, projektledere og en teamkoordinator). Teamet (Motorsystemet/Motorregistret) understøtter registrering- og afgiftsberegning af køretøjer i Danmark og indeholder således informationer om mere end 4 mio. indregistrerede køretøjer. Systemet udveksler informationer med en række eksterne systemer og aktører herunder fx forsikringsselskaber, myndigheder, private aktører m.v.

Stillingen som Systemarkitekt til Motor

UFST ønsker at styrke den interne viden og kompetence på Digitalt Motorregister platformen (et komplekst system lavet i Java, der kun findes hos UFST) til i højere grad at kunne indgå i udviklings- og moderniseringsarbejdet, herunder særligt understøttelse og rådgivning af forretningsejeren Motorstyrelsen.

I denne nyoprettet rolle som systemarkitekt til motor, vil du have fokus på at bidrage til at sikre opbygning af viden og kompetencer hertil og være med til at sætte retningen i forhold til system leverandøren. Du vil både tage del i drift og videreudvikling, være med til at skabe overblik og bygge nyt i DMR – fx, hvordan UFST kan forbedre DMR ift. dataændringer og hvordan vi mest effektivt automatiserer DMR med WorkZone. Du vil derfor være med til at bringe viden til bordet og være inde over tværgående løsninger på tværs af organisationen og dermed tage del i at beslutte, hvordan UFST i højere grad kan skabe mere effektivisering, digitalisering og automatisering inden for DMR.

Dine faglige kvalifikationer omfatter:

      • Minimum fem års erfaring som arkitekt
      • Omsætte forretningsbehov til systemspecifikke løsninger.
      • Opstille og vurdere forskellige løsningsscenarier i konkrete forretningsmæssige kontekster.
      • Formidle systemløsnings scenarier til forretningsprocesejere, systemejer og leverandøren 
      • Har erfaring med system- og applikationsudvikling.
      • Har evne til at sætte sig ind i komplekse systemer og forretningsområder.