Segment: IT
City: Østerbro
State/Province: Hovedstaden
Closed recruitment
Forretningsarkitekt
Center for Cybersikkerhed / Full time
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
FE er ikke alene om at beskytte Danmark, men de er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. FE bidrager til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør de, ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling. FE har en stor styrke i deres mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og de er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle, er det vidensgrundlag, som efterretningsarbejdet skaber.
FE’s Center for Cybersikkerhed (CFCS) udgør Danmarks nationale forsvar mod cybertrusler, og arbejder for et sikkert digitalt Danmark. CFCS er med til at opdage og håndtere, når danske interesser udsættes for cyberangreb, og samler, opbygger og deler den viden, som kan forebygge det næste angreb. CFCS’s kultur er i høj grad præget af dette formål, hvor det er tydeligt for alle medarbejdere, at de gør en forskel, når Danmark bliver udsat for cybertrusler og angreb.
Afdelingen
CFCS/FE løfter en lang række opgaver indenfor cybersikkerhed fra trusselsvurderinger, hændelseshåndtering, varsling og rådgivning til hands-on monitorering af datatrafik, identifikation af trusselsaktører og drift af situationscenter. Alt sammen med det formål, at forebygge, imødegå og beskytte imod cyberangreb på Danmarks kritiske infrastruktur. Disse aktiviteter understøttes af en lang række værktøjer der drives af it-organisationen i samarbejde med organisationens Product Owners.
I rollen som forretningsarkitekt, vil man blive en del af et mindre team i CFCS, i en nyoprettet sektion, som er ved at blive bygget op. Sektionen består af dig som forretningsansvarlig, Product Ownere og to andre forretningsunderstøttende medarbejdere. Teamet arbejder kontinuerligt på, at de dygtige og højt specialiserede analytikere har adgang til de bedste dataløsninger. Der anvendes cutting edge teknologier og en bred vifte af datakilder for at forebygge, imødegå og beskytte myndigheder og virksomheder mod cyberangreb.
Sektionen arbejder tæt sammen og bruger hinanden til faglig sparring, da der er et stærkt fagligt fællesskab. Derudover er gode kollegaer og en uformel omgangstone også i høj grad karakteristisk for teamet, hvor de nyder at bruge tid sammen både fagligt og socialt.
Stillingen
Du vil blive ansat i en nyoprettet stilling som forretningsarkitekt, og vil i rollen være ansvarlig for at styrke koordineringen imellem it-værktøjer, processer og CFCS/FE’s strategi.
Som forretningsarkitekt brænder du for at arbejde med forretningsarkitektur i praksis. Din erfaring gør også, at du har en solid forretningsforståelse.
Du trives godt i en rolle, hvor du skal arbejde med komplekse opgaver og hvor du er den, som er ansvarlig for at bygge bro mellem diverse data til at skabe relevante og brugbare forretningsmodeller for FE/CFCS. Din analytiske tilgang gør også, at du evner at kunne sammenkæde din viden og erfaring fra tidligere løsninger, til at kunne genbruge dette i en ny løsning.
Du vil indgå i en nøglerolle, hvor du i tæt samarbejde med ledelsen vil tage del i at omsætte FE/CFCS’s strategi og visioner og videreføre arbejdet med at kortlægge, dokumentere, vedligeholde og optimere værdikæder, processer og arbejdsgange på tværs af centerets systemlandskab.
De store strategiske linjer er tegnet, men du vil i rollen få mulighed for at sætte dit eget præg og få stor indflydelse på processerne, forretningen og projekterne fremadrettet. Derfor er det også en stor fordel, hvis du er en ”driver” og har prøvet tilsvarende før.
Ansvarsområder
Dine opgaver vil hovedsageligt ligge inden for følgende områder:
- Styrke og videreføre arbejdet med at kortlægge, dokumentere, vedligeholde og optimere CFCS/FE’s værdikæde, processer og arbejdsgange.
- Støtte ledelsen i at omsætte strategien til konkrete og koordinerede produkt strategier på tværs af CFCS/FE’s systemlandskab.
- Sparre og koordinere med product owners omkring planlægning, prioritering og opfølgning på indsatser og ressourcer for de enkelte systemer og backlogs.
- Påtage en tværgående koordinerende rolle imellem CFCS’ ledelse, product owners, udviklingsteams og en lang række interessenter på tværs af organisationen med henblik på at udvikle og prioritere pipelines og afhængigheder.
- Hjælpe organisationen med at definere og etablere målbilleder og vision for fremtidige arbejdsgange, processer og systemunderstøttelse.
Krav
Dine faglige kvalifikationer omfatter:
- Du har +5 års erfaring med én eller flere af følgende roller: forretningsarkitekt, forretningsanalytiker og/eller forretnings-konsulent
- Du har solid erfaring med produkt og/eller projektledelse i en software kontekst
- Du har konkret og dokumenteret erfaring med forretningsanalyse, hvorfor du også har en solid forretningsforståelse
- Erfaring eller kendskab til IT-arkitektur
- Du er procesorienteret og formår effektivt at binde processer sammen og omsætte strategier
- Du har en solid teknisk viden – (og det er en fordel, hvis du har viden hertil inden for cybersikkerhed)