Jobinfo

Segment:

Industry:

City:

State/Province:

Postal Code:

Engineering

Fremstilling

Birkerød

Region Hovedstaden

3460

 

 

Segment: Engineering
Industry:  Fremstiling
City: Birkerød
State/Province: Region Hovedstaden
Postal Code: 3460

Slået op: 04.11.2021

Projektledere til Byggemodning

Full time / Capax Recruitment / Danmark

Som projektleder for byggemodning får du en unik mulighed for at blive en del af Danmarks næststørste forsyning. Du bliver en del af Projekt 2 og indgår i teamets Byggemodningsgruppe, som pt består af tre ambitiøse og kompetente projektledere, og hvor man nu søger yderligere to dygtige projektledere til at understøtte dette vigtige fagområde, som er en væsentlig del af Novafos’ projektportefølje.

Som projektleder for byggemodning vil du varetage forsyningens forpligtelser og interesse ved privat byggemodning. Du vil især skulle samarbejde med developere på bygherresiden. Du forstår vigtigheden af at kunne opbygge stærke relationer, hvor fokusset er at sikre et solidt aftalegrundlag og løbende tæt opfølgning af projektet i udførelsesfasen.

Opgavemæssigt vil du få mulighed for at arbejde med komplicerede spildevandsprojekter. Projekterne er primært relateret til mindre eller større udviklingsprojekter inden for byudvikling og typisk i kombination med LAR-løsninger (klimatilpasning). Geografisk er disse projekter i de kommende år især placeret i Furesø, Frederikssund, Ballerup, Egedal.

Du er således med til at udarbejde juridisk bindende aftaler med developere om forsyning af nye områder samt være i dialog med developere omkring input til tekniske løsninger. Du deltager også i ledningsejermøder og byggemøder samt faglige besigtigelser i udførelsesfasen. Du er endvidere ansvarlig for at godkende spildevandsanlægget forud for Novafos’ overtagelse af anlægget.

Internt samarbejder du især med Plan omkring kortlægning af plangrundlag, matrikelforhold, miljøtilladelser, økonomi og betaling ved byggemodninger. Du vil også være i dialog med driften for at sikre, at overtagelser af anlæg overholder Novafos’ kravspecifikationer og anlæggene er funktionelle og tilgængelige for driften.

Fagligt har du givetvis en spildevandsteknisk viden, som du finder spændende at kombinere med projekter inden for byggemodning. Du trives godt med at skulle sikre tæt opfølgning på projekterne gennem hele udførelsesfasen og er hurtig til at tage aktion, hvis der er opstår problemer i forhold til aftalegrundlaget.

Du har allerede erfaring som projektleder og vil gerne fortsat udvikle dig som projektleder. Du har gerne et godt kendskab til forsyningsområdet, hvor du især har opbygget kompetencer inden for anlægsprojekter og helst også byggemodning. Du trives med projekter, som kan være omfattende, og arbejder godt med, at der er et mix mellem store og små projekter.

Som person er du udadvendt og nysgerrig. Du trives med at stå med et stort ansvar og forstår betydningen af, hvad fejl kan betyde både økonomisk og tidsmæssigt. Derfor evner du også at stå fast, når det er nødvendigt og forstår vigtigheden at kunne kommunikere både tydeligt og respektfuldt på samme tid. Du arbejder struktureret og er stærk på procedurer og er god til at sætte dig inde i det enkelte projekt. Du er ligeledes grundig og har fokus på de rette detaljer. Du besidder en naturlig ro også når der er fart på sagerne og du har mange bolde i luften samtidig.